Hvis du kan lide hovedbrud, og elsker computere, så kan jeg varmt anbefale Rigspolitiets jule CTF (capture the flag) som hedder NC3CTF. Temaet er meget nisseagtigt, og det bidrager til en god stemning undervejs.
Det er primært IT sikkerhedsfolk der flokkes om hyggelige computer-hovedbrud, som går ud på alt fra mønstergenkendelse, små scripts, kryptering til at bryde ind i computersystemer, men opgaverne varierer så meget at mange andre sagtens kan være med.
Jeg har de sidste 4 år deltaget sammen med en tidligere LEGO kollega, og fordi vi er et godt team er vi (ind til videre) altid endt blandt top 10, selv om der er hundredevis af hold med (og nogen af dem er professionelle CTF spillere, med mere end 20 deltagere på holdet).
Føler du at du kan "intet", så lad ikke det være en barriere! Nogen af opgaverne er simple nok til at du kan løse dem uden en linie kode, eller ved simpel brug af CyberChef. Og det er super lærerigt, uanset dit niveau, du skal egentlig bare være åben for at lære noget nyt, kunne Google lidt, og have gåpåmod.
Konkurrencen kører i 14 dage, så der er rigeligt med aftener at sidde og nørkle.
Sign up er åben - https://nc3ctf.dk/ - vi ses i nisseland
Boost gerne, så vi får nogen med!